Nynne Borup Krogh Lisberg 

Børneansvarlig på Film/TV

Præsentation

CV længere nede

Mit navn er Nynne. Jeg er 37 år, mor til to, godt gift og bor i København.
Jeg arbejder som coach og er freelance børneansvarlig på Film- og TV-produktioner.

Jeg er nysgerrig og passioneret omkring børns trivsel – både i det pædagogiske felt og i den kreative verden på film- og tv produktioner.
Med en baggrund som pædagog og coach, brænder jeg for at skabe trygge rammer, hvor børn og unge kan trives og shine – både som medvirkende og som mennesker. Ligeledes brænder jeg for at være det gode bindeled mellem børn, forældre og produktionen, have blik for og udbrede viden om 'det gode arbejdsmiljø med børn som kollegaer'. 

Mit arbejde på film- og tv produktioner:

Som børneansvarlig har jeg ansvar for børn og unges trivsel, sikkerhed og samlede oplevelse, når de er på arbejde. Jvf. de nye retningslinjer på området om krav til bl.a. børneansvarlige på film- og tv produktioner, tager jeg denne rolle meget seriøst og den er som skræddersyet til mig.
Læs mere her: Retningslinjer for børn og unges medvirken i film- og tv-produktioner

Jeg arbejder tæt sammen med produktionsteamet, forældre og børn/unge for at sikre, at de unge medvirkende føler sig set, hørt og støttet – og dermed har de bedste forudsætninger for at levere stærke præstationer.

Jeg bygger bro mellem det kreative miljø og børns behov – med blik for både det professionelle og det menneskelige.
Min tilgang bygger på pædagogisk indsigt, coachende redskaber og et roligt overblik – særligt i pressede situationer, hvor balance og tryghed er afgørende, er jeg den der kan bevare overblik og skabe ro.

Som børneansvarlig:

  • Skaber jeg trygge rammer, så børn og unge kan levere deres bedste

  • Spotter jeg tidligt tegn på mistrivsel og handler omsorgsfuldt og professionelt

  • Brobygger jeg mellem det kreative miljø og børns behov

  • Samarbejder jeg tæt med produktion, forældre og børn – med respekt og rummelighed

Fokusområder og tilgang:

  • Trivsel, samarbejde og kommunikation

  • Løsningsorienteret tilgang og ro i pressede situationer

  • Evne til at spotte og reagere fagligt på mistrivsel

  • Trygge, tillidsfulde og støttende relationer

  • Overblik, empati og humor som vigtige arbejdsredskaber

Uddannelse og erfaring:

  • Uddannet pædagog siden 2019, med erfaring fra både skole- og fritidstilbud

  • Certificeret Life- & Businesscoach (2023)

  • Uddannet skilsmissebørnegruppeleder

  • Erfaring som børneansvarlig på tv-produktioner med børn i castet

  • Tidligere erfaringer som frivillig koordinator, foredragsholder, tovholder, facilitator (bl.a. skriveværksteder), professionel danser og underviser

Jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye udfordringer – og jeg er dybt taknemmelig for, at livet konstant bringer nye oplevelser og meningsfulde møder med sig.

Min ambition:

At fortsætte mit arbejde i Film- og TV-branchen – hvor min faglighed og passion går hånd i hånd, og hvor jeg oplever stor mening i at støtte børn og unge, i at navigere i en ofte voksenpræget, intens og kreativ verden. 

Kontakt mig gerne

Jeg er altid klar på en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan bidrage til jeres næste produktion – og sikre en professionel og tryg oplevelse for alle involverede.

Kontakt mig

Udfyld nedenstående og jeg vender tilbage til dig